Henrik Smid's Lægebog version 120224

Denna på sin tid mycket vitt spridda och kända läkarbok trycktes i sin tredje upplaga i Malmö 1556 (och mer än 300 år senare, 1923, i Aalborg som ett nytryck). Den ger bland mycket annat en anmärkningsvärt god beskrivning av hur lungsot ter sig, och faktiskt också vad det är, en besvärlig och ofta dödande inflammation i lungorna. Fast bakterier nämns inte; det skulle dröja mer än 300 år innan de blev kända. Henrik Smids möjligheter till undersökning bestod också bara av vad han själv kunde se, känna, lukta, smaka och höra, men det är uppenbart att man kan komma rätt långt med det. Det är de sista 150 årens medicintekniska utveckling som gör att vi nu vet mycket mera om sjukdomen. Henrik Smid's råd om behandling ligger likväl förbluffande väl i linje med den sanatoriebehandling som infördes mer än 300 år senare: god bostad, vila och god kost.

Utdrag ur Henrik Smids läkarbok:

Fireoghalvtredsindstyvende Capitel.

Svindsot (Ptisis).

Den Sygdom, i hvilken Mennesket hentørres og visner bort, saa at der kun bliver Skind og Been tilbage, kaldes av Lægerne Ptisis. - Den har sin Oprindelse fra en Byld, der voxer paa Lungen. Denne Byld kan hidrøre deels fra Hede, deels fra Kulde, deels fra slet Veirligt, deels derfra, at man har sit Ophold i Bjerge, der indeholde Malm, deels endelig fra overflødige Vædsker, der ikke vil uddrives. Den kan forøvrigt ogsaa hidrøre derfra, at det er gaaet Hul paa en eller anden Byld inne i Legemet og Indholdet af denne er faldet ned paa Lungen og har angrebet denne.

T e g n. Svindsotens Kjendetegn er disse: Sygdommen tilltager daglig, man bliver magrare Dag for Dag, Haarene falde af og man plages af Hoste; Spyttet er blegt og blandet med røde striber, der giver det Udseende af, at der laae røde Traade i det; det synker tillbunds i Vand og udbreder en ubehagelig Lugt ved at lægges paa glødende Kul. Man kan ikke ligge roligt paa nogen af Siderne, da man føler Smerter i Skuldrene. Den berømte Læge Gelenus siger, at han aldrig har kunnet helbrede Nogen for denne Sygdom, men at han vel for en Tid ved passsede Lægemidler har kunnet holde den Angrebne i Live. - Grunden, hvorfor man vanskeligt helbredes er denne: Ingen Byld kan læges, medmindre den har Rolighed, hvilke ikke er Tilfældet med Lungen, der er i en stadig Bevægelse. Lungebylden bliver i Regelen dyb og til en Fistel. Den kan ikke renses paa anden Maade end ved at hoste, men Hosten gjør Saaret Dag for Dag større og fører tilsidst Døden med sig. Hører Hosten op, indfinder Døden sig ogsaa.

Lægemidlerne kunne vanskeligt komme til at virke paa det dybe Saar, liksom der tillige ogsaa er vanskeligt at have Lægemidler, der ere passende for saadanne Saar. Er Lægemidlet nemlig af heed Natur, da forøger det den hede Feber og bevirker Døden; er det af kold Natur, kan det ikke komme ind og virke; er det af tør Natur, da fortærer det Legemet, der alt i forveien var udmagret, endnu mere, og er det endeligt af sliimagtig Natur, da forøges Afsondringen af den røde Vædske.

D i æ t r e g l e r. Man maa have sin Bolig og sine Værelser paa tørre Steder, ligge langt fra Vand og Fugtighed. Om Vinteren, saavel ogsaa om Sommeren, naar det er koldt,skal man gjøre et godt Baal af tørt Træ i sit Værelse. Man maa helst spise Kalvekjød, Lammekjød og ungt Svinekjød samt Fuglevildt, derimod ikke Kjødet av de Fugle, der leve i Vandet. Fremdeles maa man spise Grød og Velling lavet af Byggryn, Risengryn og Hvedemeel, ligesaa Kaal, tillavet af Spinat, Bede, Lactuk, Portulak o. s. v., fremdeles Figener, Mandler, Rosiner, Dadler, blødkogte Æg, skjældækkede Ferskvandsfisk og Krebs. Det er ogsaa sundt at drikke Mjød og spise Honning. Den almindelige Drik skal være Bygvand kogt med Rosiner. Man maa derimod ikke spise Urter, der hede og hidse Blodet, ligesaa heller ikke sure Sager. Hvis man skulde være bleven meget afkræftet, kan man gjerne drikke lidt Viin. Man maa ikke spise for meget, ligesom man paa den anden Side heller ikke maa lide Hunger; man maa være i godt Humeur och ikke være bedrøvet og sorgfuld. Lægemidler, der bevirke Stolgang og Afføring, maa man ikke faae, med mindre man skulde have meget haardt Liv. God feed Græsemælk bør endnu nævnes som fortrinlig i denne Sygdom.
Om man end ikke kan helbredes for denne Sygdom, vil man dog kunne holdes i Live i land Tid ved Brugen af et af efterføgende Lægemidler;

L æ g e m i d l e r. 1) Hver Morgen skal man drikke god nymælket Gedemælk, ovenpaa hvilken man maa spise noget Rosensukker (saccharum rosarum). 2) Et andet Middel er dette: Af fire Lod Stødt Pimpenellerod laves under Tilsætning af Sukker en Latværge, af hvilken man skal spise et halvt Lod hver Morgen, efter iforveien at have blandet den med et Pimpenellerod-Destillat. 3) Et tredie Middel bestaar deri, at man smører Brystet med Olien af søde Mandler eller med usaltet Maimaaned-Smør.
Den Syge maa ogsaa af og til bruge Diapenidion, Diahysopum, Diacalamentum, Diaprassium eller Diatragantum, hvilken af Delene han lettest kan faae.

For det Tilfælde at man ikke kan sove, skal man spise Valmuesirap (syrupus papaveris). Har man Forstoppelse eller temmeligt haardt Liv, maa man spise Violsirup blandet med Purgerkassie (cassia Fistula). Har man derimod tyndt Liv eller Diarrhoe, skal denne stilles med en Trochisee (trochisci de spodio) der nydes i Regnvand, hvori der er kogt Veibredfrø. Kan Diarrhoen ikke standses, paaføljer snart Døden.